Hvad betyder musikkens stilart for omsætningen? Del 2

Stilarten af musikken, kan komplet ændre dine kunders opfattelse af butikken - i positiv eller negativ retning. Og samtidig har stilarten betydning for de købsbeslutninger, kunderne foretager sig.

Læs også: Hvad betyder musikkens stilart for omsætningen? Del 1

Klassisk musik kan for eksempel give kunderne en opfattelse af, at butikken er finere, end hvis der blev spillet rock. Omvendt kan rock give et billede af, at butikken er mere cool og nede på jorden. Årsagen skal findes i den måde, vi kulturelt opfatter musik på. Det er en overordnet fælles forståelse af forskellige musikstilarter, og den er som udgangspunkt uafhængig af vores personlige musiksmag.

Derfor kan musikkens stilart bruges aktivt i forhold til, hvordan du gerne vil have, at dine kunder opfatter dine produkter og butikken, og ikke mindst undgå, at de får den forkerte opfattelse.

FACTS FRA FORSKNINGENS VERDEN

Folk i en bankkø fik et mere positivt billede af bankens image, når der blev spillet klassisk musik. I telefonkøen havde kunderne lyst til at blive hængende længere, når der blev spillet jazz frem for top 40 musik.

Musik, som generelt opfattes som fin og sofistikeret som for eksempel klassisk, kan både få kunder til at opfatte en butik eller et sted som mere eksklusivt og få dem til at købe de dyrere produkter.

I et forskningsforsøg i en vinbutik brugte hver kunde gennemsnitligt tre gange så mange penge, fordi de købte dyrere vine, når der blev spillet klassisk musik frem for hitmusik af den type, der bliver spillet i radioen.

Et andet forsøg viste, at gæsterne på et spisested var villige til at betale mere, hvis der blev spillet klassisk musik fremfor pop, fordi de opfattede klassisk musik og dermed stedet som mere sofistikeret.

I begge forsøg ændrede deres opfattelse af stedet på grund af den musik, der blev spillet og valgte på den basis, hvor mange penge de ville lægge.

Top40 musik (det vil sige hitmusik fra radioen) har generelt ikke vist sig at have en effekt, når det bliver brugt i detailhandelen.

Musikkens stilart kan samlet set...

  • Ændre kundernes opfattelse af din butik
  • Få kunderne til at ville betale mere for de samme varer
  • Få kunderne til at vælge de dyrere (eller billigere) varer
  • Få kunderne til at vælge ét produkt frem for et andet.

Da der er også forsket i, at der endda er forskelle på mænd og kvinders opfattelse af forskellige stilarter af musik, bruger vi i MUSIK i BUTIKKERNE lang tid på at få defineret hvilken eller hvilke stilarter, der skal være i jeres musikprofil.

P.s. du mangler stadig den sidste del af forklaringen på, hvorfor manden på billedet vælger den dyre tyske vin. Den kommer i del 3: Hvordan påvirker musikkens stilart omsætningen Del 3.

Læs også: Hvad betyder musikkens stilart for omsætningen? Del 1 

Få musik i butikken, der påvirker dine kunders adfærd - og din bundlinie - positivt.