Tidlig julemusik jager kunderne væk

Julemusik i november kan give den modsatte effekt end at sprede julehygge og glæde: Kunderne risikerer at forlade butikken og dit personale kan blive stresset.

Lær hvorfor - og få samtidig MUSIK i BUTIKKERNEs bedste tips til at spille julemusik i butikken.

Julemusik i butikken i starten af november - forbudt!

1. november. Butikken er pyntet op til jul. Så hvad er mere naturligt end at starte med at spille julemusik i butikken til at sprede julestemning?

Selvom julen starter tidligt, og varer lige til påske, er der god grund til at lade være med at starte julemusikken i butikken allerede i november. Prøv selv engang google "Christmas music november"... Der er stærke følelser på spil!

Lad os derfor se på, hvorfor for tidlig julemusik i butikken kan få den modsatte effekt - og hvad du skal være opmærksom på.

Julemusik i november i butikken - www.musikibutikkerne.dk

Julemusik hiver minder frem - også de dårlige

Julemusik er dejligt. 

Julemusik kan bringe gode minder frem fra barndommens jul. Du kan næsten dufte gran, pebernødder og mærke glæden i maven fra dengang du som barn fik den røde brandbil eller dukke, du havde ønsket dig hele december.

Julemusik (ligesom musik generelt) er et af de stærkeste midler til at fremkalde minder. Kun overgået af dufte. Og det er samtidig udfordringen for netop julemusik i butikken.

Undersøgelser har vist, at selvom de fleste af os får gode minder og kommer i god stemning af julemusik, så oplever en del det modsatte: At julemusikken får alle de dårlige minder kaldt frem.

Derfor er der ingen grund til at forcere  juleeffekten allerede 1. november. Heller ikke for dem, der får gode minder.

Hvilket bringer os videre til næste punkt...

Tidlig julemusik skader helbredet

Rigtigt mange oplever usund stress i juletiden - en del på grund af julemusikken, som faktisk kan være decideret skadelig for helbredet.

For det første er julemusik, som vi lige har set, fantastisk til at hive både gode og dårlige minder frem - derfor kan vi også hurtigt fremprovokere den stressede julestemning med julemusikken. 

Det i sig selv er slemt nok. Men det bliver kun forværret af, at mange butikker spiller den samme julemusik.

Selvom der findes flere millioner musiknumre i verden er udvalget af julemusik begrænset. Og kigger du på listen over de mest spillede julenumre, begrænser det yderligere udvalget.

Alle butikker vil jo gerne spille kundernes yndlingsnumre. Det betyder, at de samme numre kører på repeat igen og igen og igen og igen...

For personalet kan det blive et decideret julemareridt. På et tidspunkt har de hørt den samme musik så mange gange, at deres hjerne bruger rigtigt meget energi på IKKE at registrere de gentagne julesange. Det er meget anstrengende og direkte usundt.

Det går i sidste ende ud over det gode humør og den gode service.

julemusik i november kan skade helbredet www.musikibutikkerne.dk

Julemusik manipulerer kunder - og de hader det!

Vi ved det allesammen. Julemusik skal hjælpe med at sælge varer.

Julemusik kan - ligesom al musik, hvis det er brugt rigtigt - underbygge den helt rigtige julestemning, få kunderne til at blive længere i butikken og bruge flere penge. Det ved de fleste butiksejere.

Problemet er, at det ved kunderne også. Og de hader at blive manipuleret åbenlyst med.

I rigtig mange studier, hvor musik har haft en positiv effekt på kundernes køb - som for eksempel at købe dyrere varer eller bestemte produkter - har en vigtig pointe været, at kunderne ikke har været bevidste om musikken.

Og julemusik i november går altså ikke ubemærket hen...

I stedet bliver kunderne pludseligt bevidste om julemusikken og kan i stedet reagere med skepsis. Måske er det derfor, at omkring 20% af kunderne undgår butikker, der spiller julemusik?

Skal jeg så helt lade være med at spille julemusik??

Nej.

Julemusik er stadig fantastisk til at skabe den rigtige stemning i butikken. Og MUSIK kan hjælpe med at sælge varer. 

Men læg her mærke til, at der ikke står "jule" foran "musik".

For der eksisterer ikke et eneste overbevisende studie, der viser at julemusik påvirker omsætningen positivt. 

Til gengæld er der utallige studier der viser, at musik (al musik...) brugt rigtigt kan... 

  • • Styre kundernes tempo - og øge opholdstid
  • • Påvirke kundernes valg af bestemte produkter
  • • Vække en bestemt følelse og association med din butik
  • • Få en bestemt målgruppe til at føle sig ekstra godt tilpas i butikken
  • • Skille din butik ud fra dine konkurrenters.

Julemusik kan bruges til samme formål. Der gælder bare lidt særlige regler for det. 

Derfor er det stadig en god idé at spille julemusik. Kunderne forventer det faktisk. Og de fleste kunder kan faktisk også godt lide det. Men det kræver, at du ikke vælger julemusik med hovedet under armen.

Vores 3 bedste tips

Helt kort er her vores 3 bedste tips til at spille julemusik i butikken:

Start senere

Lad være med at starte julemusikken allerede  i starten af november. Trenden visse steder i verden er at starte i december.

Start først julemusikken 1. december. Og hvis du virkelig ikke kan vente - start tidligst julemusikken 15. november.

Spil mindre julemusik 

For at undgå at kunder og personale skal blive trætte og stressede af musikken, er det vigtigt, at du doserer antallet af julenumre i playlisten.

Start med et par stykker i timen og skru lige så stille op for antallet.

Vælg den rigtige julemusik

Julemusik i sig selv sælger ikke varer.

Det gør det til gengæld at have en stærk musikprofil - særligt én, der får dig til at skille dig tydeligt ud fra dine konkurrenter og giver den rigtige stemning i butikken.

Drop derfor Tuborgs julehits - eller listen over de mest spillede julehits, når du skal vælge julemusik.

Vælg i stedet julenumre, som passer ind i den eksisterende playliste. Musik, som fortæller den rigtige histore om din butik og dit brand til målgruppen.

Et godt udgangspunkt

Start med vores 3 bedste tips. Så er du godt igang.

Så kan du altid gå videre med at udnytte alle de andre ting som musikken kan - også julemusikken - når du skal skabe bedre oplevelser og øge omsætningen i butikken i juletiden.

Når vi nærmer os december, vil vi give et eksempel på, hvordan julemusik kan tilpasses eksisterende musikprofil, dit brand og den oplevelse du allerede giver dine kunder resten af året.

God jul!

Vil du have en stærk musikprofil, der skaber resultater - også til jul?

MUSIK i BUTIKKERNE

Vi skræddersyr en unik musikprofil til butikskæder.

 Resultatet skabes på et fundament af grundig dialog, høj faglighed og dokumenteret forskning.

All-in-one abonnementsløsning uden opstartsomkostninger