Velkommen til MASAI

MUSIK i BUTIKKERNE™️ indleder samarbejde med Masai Clothing Company om leverance af streamet musikkoncept til 37 butikker i Norden.

Efter 19 år uden musik i Masai butikkerne, har den populære tøjkæde valgt at trimme på et af de parametre, der fortsat skal sikre en unik oplevelse for kunderne, når de besøger koncernens butikker i Danmark, Sverige og Norge.

Siden starten af 2018, har Masai og MUSIK i BUTIKKERNE™️ været i tæt dialog om konceptueringen af koncernens musikprofil, som har været testet i en udvalgt Masai butik i Danmark. Testforløbet har fået en positiv modtagelse af såvel kunder som butikkens personale og foreløbig resulteret i en omsætningsfremgang i den udvalgte butik.

Musikprofilen er sammensat udfra MUSIK i BUTIKKERNE’s tre kerneprincipper; Musik - der skaber atmosfære, Musik - der holder på kunderne, Musik - der sælger varer, og er sammensat udfra forskningsbaserede principper, et højt kompetenceniveau og nøje tilpasset Masai’s stærke brand, hvor værdier som unikt udtryk, god kvalitet, nordisk lethed, samt personlig og nærværende betjening, allerede præger kundeoplevelsen i koncernens butikker og kollektioner.

Vi glæder os til at holde dig opdateret med flere fakta omkring samarbejdet med Masai og vil efter sommerferien løfte sløret for Masai’s musikprofil, hvordan vi kom dertil, og hvilken effekt musikken har på opholdstid, hitrate og omsætning i butikkerne.

God sommer!

MUSIK i BUTIKKERNE™️

Simon Kirk Nissen og Henrik Sand

MASAI Clothing company

Historie

Masai Clothing Company blev grundlagt i 1992. I dag sælges tøjet af mere end 1300 uafhængige detailbutikker og stormagasiner fordelt på 25 lande, samt i 37 egne koncept butikker fordelt på 13 i Danmark, 14 i Sverige og 10 i Norge

Design

Masai designer og markedsfører tøj til den modebevidste kvinde, som foretrækker en afslappet og personlig stil. De spændende og varierede silhuetter i et miks af fine metervarer i høj kvalitet og smukke mønstre, skaber det unikke udtryk, som er koncernens særkende

Mærkesager

Masai har 3 mærkesager som ligger koncernen særligt på sinde, og som de derfor har støttet igennem en længere årrække.

Knæk Cancer Fonden

SOS Børnebyerne i Indien

Danmarksindsamlingen

 

MUSIK i BUTIKKERNE™️

Historie

MUSIK i BUTIKKERNE™️ er stiftet af Simon Kirk Nissen og Henrik Sand, som begge har mange års erfaring med anvendelse af musik i et oplevelsesperspektiv fra markedsføring, forskning, radio og tv.

Produkt

MUSIK i BUTIKKERNE™️ opbygger en unik musikprofil, som streames til butikskæder.

Musik er fantastisk til at skabe den rette atmosfære i butikken, men musik, kan også bruges til at:

Få kunderne til at blive længere i butikken

Få kunderne til at købe mere pr. besøg

Få kunderne til at købe udvalgte varer

Give kunderne større lyst til at komme igen

Forskning har vist, at den rigtige musik i butikken kan være afgørende for både kundeoplevelse og bundlinje. Den viden om musik hjælper vi  vores kunder med at udnytte i butikkerne.

MUSIK i BUTIKKERNE™️ arbejder på et fundament af grundig dialog, høj faglighed og dokumenteret forskning.